Hurghadas Historie
Byen blev dannet først i det 20. århundrede, og har siden 80'erne været under konstant udbygning af både Ægyptiske og udenlandske investorer, i en sådan grad at Hurghada nu er den førende kystresort ved Det Røde Hav. Feriebyer og hoteller tilbyder vandaktiviteter af alle slags, fra sejlads over windsurfing til enhver form for dykning og snorkling.
Området Hurghada strækker sig knap 40 kilometer langs med kysten, og når ikke langt ind i ørkenen. Her er det som med alle andre ørkener, det er først og fremmest vandet, der trækker mennesker til. Her kommer både Ægyptiske turister - især fra Kairo - og ikke mindst charterturister fra Europa. Nationerne Serbien, Italien, Rusland, Polen, Tjekkiet og Tyskland er især stærkt repræsenteret.Den gamle bydel i Hurghada. Foto: Olaf Tausch
Indtil for få år siden var selve Hurghada blot en mindre fiskerlandsby, men i dag bor der 250.000 mennesker, delt mellem tre hoved-dele: Den gamle bydel, El-Dahar; Sekalla, der er bycentrum, og El Memsha (Landsbyvejen), der er den moderne del. Sekalla er det forholdsvis underspillede hotelkvarter. I Dahar finder man byens største bazar, posthuset og busstationen, hvor busserne til og fra de fjernere mål afgår fra og ankommer til.
De udenlandske gæster til byen ankommer dog til Hurghada International Airport, der har direkte forbindelse til flere lufthavne rundt om i Europe, såvel som til Kairo. Lufthavnen har gennemgået en massiv ombygning og renovering, for at kunne klare den hastigt voksende trafikmængde.
Hurghada er bedst kendt for sine vandbaserede aktiviteter, nattelivet og det varme klima. Dagstemperaturen ligger omkring 30 grader Celsius det meste af året. Mange europæere, især tyskere, russere og italienere, tilbringer både jule- og nytårsferien i Hurghada.